Demokratisk underskud

»Demokratisk underskud« er et udtryk, der bruges om en situation, hvor institutionerne og deres beslutningsprocedurer lider under en mangel på demokrati og ansvarlighed. For Den Europæiske Union (EU) omhandler det en opfattelse af manglende ansvarlighed eller manglende repræsentation af den almindelige borger i EU-institutionerne — en følelse af, at der er en afstand mellem disse institutioners beføjelser og borgernes opfattelse af en manglende evne til at påvirke disse institutioners beslutninger.

Demokratisk legitimitet har været et følsomt emne i alle faser af den europæiske integrationsproces. Det er omhandlet i Maastricht-, Amsterdam- og Nicetraktaterne, som gav stadigt flere beføjelser til det direkte valgte Europa-Parlament og udvidede de områder, hvor Parlamentet har fælles beslutningskompetence med Rådet for Den Europæiske Union. Resultatet er, at Parlamentet har udviklet sig fra at være en rådgivende forsamling til at være medlovgiver.

Der blev indført flere ændringer med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, og de skulle imødegå bekymringer vedrørende demokratisk underskud i EU. Traktaten styrkede Parlamentets beføjelser på de følgende tre områder.

Økonomisk. Parlamentet spiller en central rolle i godkendelsen af alle kategorier af EU’s årlige budgetudgifter.
Lovgivningsmæssigt. Den fælles beslutningsprocedure blev den almindelige lovgivningsprocedure og anvendes på næsten alle områder, hvor Rådet træffer beslutninger med kvalificeret flertal.
Udnævnelsesmæssigt. Parlamentet vælger formanden for Europa-Kommissionen på baggrund af en kandidat, som Det Europæiske Råd foreslår, under hensyntagen til resultaterne af valget til Parlamentet. Som organ er Kommissionen underlagt Parlamentets samtykke, inden det udnævnes af Det Europæiske Råd.

Med nærhedsprincippet in mente indførte Lissabontraktaten desuden metoder til at tilskynde nationale parlamenter til at deltage i udformningen af EU-politikker, idet de har mulighed for at kontrollere Kommissionens lovgivningsforslag (kaldet nærhedskontrolmekanismen).

Lissabontraktaten opretter endvidere en ret til at fremsætte borgerinitiativer, hvor borgerne kan bede Kommissionen om at foreslå lovgivning på et hvilket som helst område inden for dennes beføjelser. For at lancere et europæisk borgerinitiativ skal der oprettes en initiativtagergruppe, som skal bestå af mindst syv EU-borgere fra syv forskellige EU-medlemsstater. Når et initiativ har nået 1 million underskrifter og de angivne minimumstærskler i syv EU-medlemsstater, vil Kommissionen beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Institutionernes beslutningstagningsprocesser kritiseres sommetider for deres manglende gennemsigtighed, navnlig vedrørende trepartsmøderne mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet. I dag offentliggør institutionerne den endeligt vedtagne tekst, som institutionerne er blevet enige om efter deres forhandlinger. Derudover er de formelle procesreglementer vedrørende forhandlingsprocessen blevet forbedret.

Rådets medlemmer mødes ved offentlige sessioner, hvor de drøfter eller stemmer om forslag til lovgivningsmæssige retsakter. Den første forhandling om vigtige ikkelovgivningsmæssige forslag er også åben for offentligheden, og Rådet afholder desuden regelmæssigt offentlige debatter om centrale emner, der har betydning for EU’s og borgernes interesser.

Konferencen om Europas fremtid, som formelt blev afsluttet den 9. maj 2022 (Europadagen), var en bottom-up-græsrodsaktivitet, hvor borgerne kunne sige deres mening om, hvad de forventer af EU, og få en større rolle i udformningen af fremtiden for EU. Konferencen blev afholdt af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab, idet de fungerede som partnere på lige fod med medlemsstaterne. En central komponent i konferencen var oprettelsen af borgerpaneler på EU-plan og i flere af medlemsstaterne, som afholdt debatter og arrangementer, der førte til henstillinger til EU’s institutioner på konferencens plenarforsamling. Resultaterne fra konferencen fremlægges i en rapport, som fremsætter 49 forslag til fremtiden for Europa vedrørende mange forskellige emner, herunder europæisk demokrati. EU-institutionerne gav deres feedback vedrørende disse forslag ved et feedback-arrangement i efteråret 2022.

SE DESUDEN