|
|
|
|
Stalin, 50 �r efter en tyrans d�d - del 1
Af: Alan Woods - 11. April 2007 kl. 16:38
�Revolutionen spr�nger den sociale l�gn i stykker. Revolutionen er sandhed. Den begynder at kalde tingene og forholdet mellem ting ved deres rette navne (...) Men revolutionen selv er ikke en integreret og harmonisk proces. Den er fuld af mods�tninger (...) Revolutionen producerer selv et nyt ledende lag, der s�ger at konsolidere sin privilegerede position og er tilb�jelig til at se sig selv, ikke som et historisk overgangsinstrument, men som historiens fuldf�relse og kroning.� (Trotskij, Stalins forfalskningsskole.)
For halvtreds �r siden, h�rte verden nyheden om Stalins d�d. I �rtier havde den stalinistiske propagandamaskine fremf�rt myten om Stalin som �Lenin af i dag�, der angiveligt skulle have anf�rt bolsjevikpartiet sammen med Lenin. Men alt dette var blot en konstruktion for at retf�rdigg�re en tyrans magtovertagelse, der �delagde Lenins parti, likviderede de politiske erobringer fra oktoberrevolutionen og fik den Kommunistiske Internationale til at lide skibbrud.
Faktisk spillede Stalin en yderst sekund�r rolle i bolsjevikpartiets historie. Han blev medlem af centralkomiteen p� et tidspunkt, hvor der var mangel p� erfarne folk i Rusland. Stalin deltog i den femte partikongres i London i 1907, men sagde ikke et ord i nogle af debatterne. Stalin var, hvad nogle vil kalde en �practico� � en komit�mand, der var indblandet i de praktiske og administrative aspekter af det revolution�re partis arbejde. Han var aldrig en teoretiker. Han var interesseret i at bygge partimaskinen.
Denne slags mennesker kan spille en vigtig rolle i partiet, s� l�nge de bliver holdt under skarp kontrol af en teoretisk udviklet og ideologisk afklaret ledelse. Men hvis de fors�ger at tage kontrol med partiet og udskifte teori til fordel for organisatorisk sn�versyn, er det altid en opskrift p� katastrofe. I mangel p� politisk og moralsk autoritet vil de altid bruge det organisatoriske apparat til at l�se interne problemer. Det er en f�rdig opskrift p� kriser og splittelser. Desuden har de en tendens til at tackle alle problemer fra en organisatorisk og administrativ synsvinkel. Dette er sket mere end �n gang i den revolution�re bev�gelses historie � og altid med de mest negative resultater.
Lenin anskuede aldrig partiet p� denne m�de, selv om han fuldt ud var i stand til at bygge et apparat, og gjorde dette mere end en enkelt gang. For Lenin var partiet f�rst og fremmest program, ideer, metode og traditioner, og kun i anden r�kke et apparat til at gennemf�re disse ideer i praksis. Han forstod de farer, der kunne opst�, hvis partimaskinen forsvandt fra politisk kontrol.
Stalin og oktoberrevolutionen
Ved flere lejligheder st�dte Lenin bittert sammen med de bolsjevikiske komit�m�nd p� dette sp�rgsm�l. I kritiske �jeblikke viste disse �praktikere�, at de aldeles var ude af stand til at forst� marxismens revolution�re ideer og teori, og de mistede orienteringen. S�dan var det med Stalin, den arketypiske komit�mand eller parti-apparatchik. Hos s�danne folk afspejler den organisatoriske uforsonlighed (eller ren b�lleadf�rd) ikke styrke, men politisk svaghed. Stalin var ikke tiltrukket af bolsjevikkerne p� grund af deres politiske og teoretiske klarhed, men p� grund af, at de var en disciplineret og centraliseret organisation. Ikke for ingenting blev Lenins fraktion i 1903 beskrevet som �de h�rde� i mods�tning til �de bl�de�, der st�ttede Martov.
Imidlertid var bolsjevikkernes �h�rdhed�, deres revolution�re uforsonlighed, kun et udtryk for deres politiske linie, der til geng�ld var rodf�stet i marxistisk teori. Den centraliserede organisation har ingen mening i og for sig selv. Det er kun et middel til at n� et m�l. Men komit�m�ndene havde en tendens til at se det som et m�l i sig selv. P� deres egen m�de gentog de revisionisten Bernsteins synspunkt, da han sagde: �bev�gelsen er alt, det endelige m�l intet�. S�dan en udtalelse (faktisk ganske meningsl�s) afspejler mentaliteten hos partiets �praktiker�, den sn�versynede apparatchik eller bureaukrat, der ikke ser revolutionen som arbejderklassens egen bev�gelse, men kun gennem partiorganisationens brilleglas.
Som mange andre komit�m�nd var Stalin i stand til at udvise handlekraft og uforsonlighed p� et sn�vert omr�de, men p� klassekampens bredere scene, og frem for alt i revolutionen, var han ude, hvor han ikke kunne bunde. Ved hvert n�glepunkt i bolsjevikpartiets historie i perioden f�r revolutionen, vaklede Stalin og lagde sig op ad opportunisme og en forsoningslinie. Han beskrev endda forskellene mellem Lenin og mensjevikkerne som �storm i en kop te� og k�vl mellem emigranter. Det f�rte til skarpe konflikter med Lenin, for eksempel i 1912 og igen i februar 1917, da Stalin sammen med Kamenev var tilh�nger af samling mellem bolsjevikkerne og mensjevikkerne.
Stalin i 1917
I april 1917, da Lenin forlangte at bolsjevikkerne klart meldte ud imod den provisoriske regering, n�gtede Stalin og Kamenev ham omg�ende adgang til at skrive i Pravda og sagde, at hans standpunkt var �Uacceptabelt da det starter med antagelsen om, at den borgerligt demokratiske revolution er slut (...)� (Pravda, 21. april 1917.) F�rst efter en skarp intern kamp vandt Lenin partiet for sin position.
I mods�tning til den gamle mytologi, var Stalins rolle i oktoberrevolutionen ubetydelig. De forfalskede historiers fors�g i 1930�erne p� at tildele en s�rlig rolle til det s�kaldte Milit�re Revolution�re Center (MRC), hvor Stalin var medlem, er absurd. Denne komit� var i virkeligheden blot en underkomit� under det Milit�re Revolution�re R�d, som blev anf�rt af � Leon Trotskij. Faktisk fungerede det ber�mte MRC aldrig, og det blev kun husket mange �r senere, da det blev n�dvendigt at finde en slags rolle til Stalin i oktoberrevolutionen.
Da Stalin var en d�rlig taler, var hans egentlige handlingsomr�de ikke barrikaderne, fabrikkerne eller kasernerne, men partikontorerne, hvor han opl�rte et lag af h�ndlangere. Maria Joffe, enken efter den bolsjevikiske leder Adolph Joffe, der begik selvmord i protest mod stalinisterne i 1920�erne, og som selv tilbragte 28 �r i Stalins lejre, kommenterer:
�Men en af Smolny-m�ndene, s�lle og ubetydelig (...) gik aldrig ud og bes�gte fabrikker eller regimenter; han sad permanent for enden af ledningen, forbundet med alle provinserne og alle byerne. Selv om det var den charmerende, h�flige Elena Stasova, der var sekret�r for centralkomiteen, bar alle daglige instrukser, alle svar p� hastesager og den rutinem�ssige telefontrafik � alt sammen hans (Stalins) underskrift. P� denne m�de skete det, at de forskellige lokale og regionale organisationer mest s� og huskede et bestemt navn. Og som f�lge af en instruktion blev svarene ogs� rettet til ham. Der var ingen, der p� det tidspunkt tog notits af, at denne ene mand gradvist og sikkert bejlede til provinserne, fik dem v�nnet til ham og vandt dem til sin side. Ind imellem ville han ringe til en ledende arbejder for at f� ham til at komme og se ham, og til partiets konferencer s� han altid ud til at have flere venner end alle andre. Ved at invitere dem p� en �venlig� drink fik han at vide hvordan en bestemt organisation fungerede. Det var s�dan det var i 1917.� (Maria Joffe, One Long Night, Engelsk udgave, side 69-70.)
Det faktum at Stalin praktisk talt var ukendt uden for en sn�ver kreds af
partiaktivister i 1917 bliver straks klart efter at have l�st John Reeds ber�mte beretning fra oktoberrevolutionen, Ti dage der rystede verden. Lenin beskrev denne bog i sit forord som �den mest sandf�rdige version af begivenhederne�. Han �anbefalede st�rkt denne bog til alle verdens arbejdere� og tilf�jede, at dette er �en bog, jeg gerne ville se udgivet i millioner af eksemplarer (...) og oversat til alle sprog�. Men i denne bog, der fremh�ver Trotskijs rolle, er Stalin d�rligt nok n�vnt, selv om han taler til et stort antal mennesker af st�rre eller mindre betydning i 1917. Bogens indeks viser, at mens Trotskij er n�vnt 54 gange, er Stalin kun n�vnt to gange. Det viser de virkelige forhold. Det forklarer ogs�, hvorfor Reeds bog, p� trods af Lenins entusiastiske anbefalinger, blev trukket tilbage fra alle sovjetiske biblioteker i 1930�erne og ikke genudgivet i USSR i Stalins levetid.
Sovjetdemokrati En af de mest ul�kre l�gne, der konstant bliver gentaget i dag, er, at leninisme og stalinisme er det samme. Men der er intet til f�lles mellem systemet med arbejderdemokrati, der blev etableret af Lenin og Trotskij, og den totalit�re monstr�sitet, som Stalin rejste over bolsjevikpartiets d�de knogler.
Allerede i Staten og revolutionen, skrevet i de revolution�re dage i 1917, beskrev Lenin de fire betingelser for sovjetmagt � ikke for socialisme eller kommunisme, men for de f�rste dage med arbejdermagt:
Frie og demokratiske valg med ret til tilbagekaldelse for alle sovjetternes embedsfolk.
Ingen embedsmand skal modtage en h�jere l�n end en fagl�rt arbejder.
Ingen st�ende h�r, men et bev�bnet folk.
Gradvist m� alle opgaver i driften af staten g�res af alle efter et rotationsprincip. �N�r alle er en �bureaukrat� er der ingen, der er bureaukrat.�
Disse element�re leninistiske principper var indeholdt i partiprogrammet fra 1919. Det er sandt, at under vanskelige forhold, hvor revolutionen var isoleret i forf�rdelig tilbagest�enhed, hungersn�d og analfabetisme, var der uundg�elige forvr�ngninger. S� tidligt som 1920 sagde Lenin, at �vores stat er en arbejderstat med bureaukratiske deformiteter�. Men disse var relativt sm� deformiteter, og slet ikke som det monstr�se regime, Stalin senere etablerede.
Den virkelige �rsag til de problemer, bolsjevikkerne stod over for, var revolutionens isolation. Lenin og Trotskij oprettede den kommunistiske internationale i 1919 som et middel til at bryde denne isolation. Dette var den eneste vej frem. Partiprogrammet fra 1919 var skrevet med de mest kompromisl�se proletarisk internationalistiske termer. Det startede med pr�missen om, at �den verdensomsp�ndende proletariske revolutions �ra er begyndt�.
Det forklarede, at �fratagelsen af politiske rettigheder og enhver begr�nsning af friheden er n�dvendige og midlertidige tiltag� p� grund af krigen, og at �partiet vil sigte efter at udskifte og komplet afskaffe dem�. Men dette m�l blev udsat af invasionen af Sovjetstaten af 21 udenlandske h�re, der kastede landet ud i et blodbad.
P� trods af alt, n�d arbejderklassen demokratiske rettigheder. Partiprogrammet fra 1919 specificerede at �alle de arbejdende masser uden undtagelse m� inddrages til at tage del i statsadministrationen�. Styringen af plan�konomien var hovedsageligt i h�nderne p� fagforeningerne. Kollektivisering blev ikke n�vnt, snarere st�tte til forskellige typer kooperativer.
Dokumentet blev �jeblikkeligt oversat til alle verdens hovedsprog og blev bredt distribueret. Imidlertid blev det allerede ved processerne i 1936 opfattet som et farligt dokument, og alle udgaver af det blev stille fjernet fra alle biblioteker og boghandlere i Sovjetunionen.
Der blev oprettet en kommission, hvor Stalin var formand, for at producere et nyt partiprogram. Ud over Stalin var der 25 andre partifunktion�rer, deriblandt Voznesenskij, Beria og Bagirov � hver af dem blev senere skudt som �fjender af folket�. Da Lenin og Trotskij stod i spidsen for partiet, blev dets kongresser holdt hvert �r uden undtagelse, selv i de vanskelige �r under borgerkrigen. Under Stalin gik der 13 �r f�r den 19. partikongres blev afholdt i 1952. Vi havde den groteske situation, hvor Sovjetunionen i mange �r blev regeret af et parti, hvis (teoretisk set stadig gyldige) program faktisk var forbudt af censuren.
Generalsekret�ren
Generalsekret�ren var aldrig den mest betydningsfulde post i bolsjevikpartiets ledelse, og det havde hovedsageligt en administrativ karakter. F�r Stalin var generalsekret�ren Sverdlov, en enest�ende organisator og en mand af h�j moralsk karakter. Men Sverdlov d�de i marts 1919. Lenin var ivrig efter at finde en afl�ser og troede, at Stalin var den bedste kandidat. Men Stalin var ingen Sverdlov. Fra 1919, med v�ksten i det nye partiapparat, blev generalsekret�rens post mere og mere vigtig. I december 1919 blev der vedtaget en ny regel, der gjorde alle distriktssekret�rer til fuldtidsposter.
Fra 1920 og frem var der en stadig str�m af klager over �bureaukrati� i partiet. Men disse klager var f�rst rettet mod individuelt misbrug, kontorpedanteri osv. P� dette tidspunkt var det en relativt sund arbejderstat, kun med mindre bureaukratiske deformiteter. Men dette skulle snart �ndre sig.
Samtidig med at arbejderklassen var udmattet og sv�kket efter de lange �r med krig, revolution og borgerkrig, faldt de hen i passivitet. Dette f�rte til en kolossal v�kst i bureaukratiet. Borgerkrigens afslutning forst�rrede problemet. Demobiliseringen af den r�de h�r bet�d, at et stort antal tidligere milit�rpersonel blev indlemmet i statsapparatet. Disse folk var hovedsageligt �rlige kommunister, men havde v�nnet sig til kommandoens metode.
Lenin �nskede en st�rk person i centrum af partiapparatet for at udrydde korruption og bureaukratisme. Han troede, at Stalin var s�dan en person, men han tog fejl. Da Stalin f�rst var indsat p� s�dan en vigtig post, begyndte han at fylde partiets centrale kontorer med sine �egne� folk, som for eksempel Kaganovich, der fik ansvaret for partiets organisatoriske departement (Orgotdel). Denne komit� kontrollerede udn�vnelser. Den havde derfor udn�vnelsesret til embeder. Det ville aldrig have faldet Sverdlov ind at bruge denne post til personlig vinding. Og partiet var meget klart p� sp�rgsm�let om udn�vnelser og ikke-valgbare positioner generelt. Den tiende partikongres, der blev afholdt under sv�re omst�ndigheder, vedtog f�lgende resolution om fagforeningerne:
�Det er frem for alt n�dvendigt (...) p� stor skala at udf�re princippet om valg til alle organer i praksis (...) og at g�re op med metoderne med udn�vnelser fra toppen.�
En anden resolution blev vedtaget om partiet, og den sagde, at alle medlemmer m� sikres �en aktiv del i partiets liv, i diskussionerne om alle sp�rgsm�l, der opst�r i partiet�. Og desuden: �arbejderdemokratiets natur udelukker enhver form for udn�vnelse i stedet for valg som et system� (Se KPRSS v rezolyutsiyakh, bind 1, side 516-27 og 534-49, russisk udgave.)
Generelt ville systemet med udn�vnelser kun v�re tilladeligt under illegale undergrundsforhold. Imidlertid brugte Stalin systematisk systemet med udn�vnelser til at bygge en st�ttebase blandt partifunktion�rer, der var ham taknemmelige for forfremmelse.
Lenin versus Stalin
Ethvert bureaukrati har en tendens til at blive en lukket kaste af privilegerede elementer, der kun er bekymrede for at forsvare deres egne interesser. At forestille sig at en arbejderstat skulle v�re immun over for s�danne tendenser, er dumt. Men i en arbejderstat under forhold med ekstrem tilbagest�enhed, med en svag og udmattet arbejderklasse og en stort set analfabetisk bondebefolkning var farerne for bureaukratisk degenerering ekstreme. Det er derfor, Lenin var foruroliget. Han s�, at bureaukratiet kunne underminere og �del�gge sovjetstaten � og historien har givet ham ret.
I et fors�g p� at k�mpe imod bureaukratiet startede Lenin Rabkrin � Arbejder- og bondeinspektionen og satte Stalin i spidsen for den. Men i stedet for at k�mpe mod bureaukrati, blev Rabkrin et arnested for bureaukrati. I et af sine sidste breve siger Lenin, at Rabkrin ikke har det mindste autoritet, og forlanger, at det bliver omorganiseret. Lenin advarede mange gange, s�rligt i sine sidste skrifter og taler, om faren for bureaukratisme i en arbejderstat. Hans r�d om at fjerne Stalin fra posten som generalsekret�r var ikke et tilf�lde. Han inds� gradvist, at Stalin repr�senterede netop de bureaukratiske tendenser, han advarede imod.
I l�bet af Lenins sidste sygdom f�rte han en skarp kamp imod Stalin om hans behandling af det nationale sp�rgsm�l � et sp�rgsm�l om liv eller d�d for oktoberrevolutionen. I 1920 udf�rte Stalin, uden at r�df�re sig med ledelsen, hvad der svarede til et kup, da han tilrettelagde invasionen af Georgien, en sovjetrepublik, hvor mensjevikkerne havde kontrollen. Over for et fait d�accompli fandt Lenin sig modvilligt i det, men han udstedte st�rke advarsler om, at Georgierne skulle behandles med f�lsomhed og respekt.
Stalins hirdmand Ordzhonikidze blev praktisk talt diktator i Georgien. Lenin bombarderede ham med direktiver, der opfordrede til moderation og r�dede til, at der skulle gives indr�mmelser til de georgiske mensjevikker. Disse r�d blev ignoreret. Situationen blev s� slem, at Stalins agenter opf�rte sig som en bes�ttelsesmagt. De georgiske bolsjevikiske ledere protesterede, men de blev svaret med intimidering og b�llemetoder. I et tilf�lde blev en georgisk bolsjevik fysisk overfaldet af Ordzhonikidze. S�dan en handling var fuldst�ndig uden fortilf�lde, selv om den intet var i sammenligning med den storstilede vold, Stalin og hans banditter senere brugte.
Stalin fors�gte at isolere Lenin ved at bruge sin kontrol over partiapparatet og Kremls l�ger. P� trods af sit skrantende helbred dikterede Lenin en r�kke notater til sine sekret�rer, og han fik dem smuglet ud ved hj�lp af sin kone, Krupskaya. En af disse beskeder var et hemmeligt notat til Trotskij, hvori han bad ham om at forsvare Lenins synspunkter p� den kommende partikongres. Eksistensen af denne korrespondance mellem Lenin og Trotskij blev afsl�ret over for Kamenev af Trotskij, som ikke vidste, at Kamenev og Zinoviev havde dannet en hemmelig blok med Stalin.
Den 22. deecember 1922 skrev Kamenev til Stalin:
�Josef,
I aftes ringede T(rotskij) til mig og sagde, at han havde modtaget et notat fra St(arik) (dvs. Lenin, AW), der, selv om han var glad for kongresrapporten om Vneshtorg (ministeriet for udenrigshandel, AW), vil have T(rotskij) til at give en rapport om dette sp�rgsm�l til en del af kongressen og g�de jorden for at dette sp�rgsm�l tages op af partikongressen. Tilsyneladende vil han styrke sin position. Trotskij tilb�d ikke sin mening, men han anmod om, at sagen overr�kkes til den del af Centralkomit�en, der er ansvarlig for kongressens gennemf�relse. Jeg lovede ham at fort�lle dig om dette, og det g�r jeg.
Jeg kunne ikke f� fat p� dig via telefon.
I min rapport vil jeg pr�sentere Centralkomit�ens Plenums resolution med inderlighed, Jeg ryster din h�nd.
L. Kam(enev)�
Stalin svarede omg�ende:
�Kammerat Kamenev!
Jeg har modtaget dit notat. Jeg mener vi b�r begr�nse os til udtalelsen i din rapport uden at bringe det op i fraktionen. Hvordan kunne Starik organisere denne korrespondance med Trotskij? Foerster forb�d ham klart at g�re det.
J. Stalin .�
(Izvestiya Ts. Kom. KPSS, 1989, side 191, russisk udgave.)
Disse to breve blev ikke offentliggjort i Sovjetunionen f�r 1989. Da Stalin blev opm�rksom p� notatet for han i flint og ringede til Krupskaya for at presse hende til at blande sig uden om. Krupskaya fors�gte at forsvare sig selv, og i l�bet af samtalen bandede Stalin ad hende og sk�ldte hende ud p� den mest skaml�se facon og kaldte hende en �luder� og en �syfilisbef�ngt t�jte�. Disse udtryk illustrerer p� tilstr�kkelig vis Stalins karakter og graden af hans loyalitet og hengivenhed over for den d�ende Lenin.
N�ste dag skrev Krupskaya til Kamenev og protesterede bittert over Stalins opf�rsel:
�Lev Borisych,
Ang�ende den korte diktat jeg tog fra Vlad. Ilyich med hans l�ges tilladelse, talte Stalin i g�r til mig i de groveste gloser. Dette er ikke min f�rste dag som partimedlem � og i l�bet af de 30 �r, har jeg ikke h�rt et eneste groft ord fra nogle af mine kammerater. Partiets og Ilyich� interesser er ikke mindre skattet af mig end af Stalin. Nu har jeg brug for at ud�ve stor selvkontrol. Jeg ved bedre end nogen l�ge, hvad jeg m� og ikke m� fort�lle Ilyich, da jeg ved hvad der opr�rer ham, og hvad der ikke g�r. Uanset hvad ved jeg det bedre end Stalin. Jeg appellerer til dig og til Grigorii (Zinoviev, AW), som V.I.�s t�tteste venner, og jeg tigger jer om at forsvare mig mod den grove indblanding i mit personlige liv mod us�mmelig banden og trusler. Jeg drager ikke den enstemmige afg�relse fra Kontrolkommissionen i tvivl, med hvilken Stalin tog sig friheder til at true mig, men jeg har hverken styrke eller tid til dette dumme k�vl. Jeg er et menneske, og mine nerver er ekstremt slidte.
N. Krupskaya �
(Lenin, samlede v�rker, russisk udgave, bind 54, 1965, side 674-5.)
Den 5. marts 1923 dikterede Lenin et brev til Stalin, hvor han afbr�d alle personlige og kammeratlige relationer med ham � en hidtil uset handling. Den samme dag tilb�d Lenin Trotskij en blok imod Stalin. Han bad Trotskij �hastigt at tage Georgiens forsvar op i Centralkomit�en�. Den f�lgende dag sendte Lenin Trotskij tre noter om det nationale sp�rgsm�l, han havde dikteret omkring ti uger forinden.
Hvis Lenin ikke var blevet syg, ville Stalin utvivlsomt v�re blevet fjernet fra sin post som generalsekret�r. En af hans sekret�rer bem�rkede, at Vladimir Ilyich �forberedte en bombe� til Stalin til partikongressen. Han sendte et brev til de georgiske bolsjevikledere Mdivani og Makharadze og gav dem st�tte �af hele mit hjerte� mod Stalin.
Selv om Lenin havde afbrudt alle forbindelser til Stalin og forlangt, at han blev fjernet som generalsekret�r, form�ede Stalin at holde fast i sin position gennem en r�kke man�vrer. Som et resultat blev Lenins testamente ikke offentliggjort, p� trods af Krupskayas protester. P� m�det i Politbureauet og Pr�sidiet, hvor sagen blev diskuteret, sagde Stalin:
�Jeg anser, at der ikke er nogen grund til at offentligg�re det, s�rligt da Ilyich ikke har givet instrukser om at g�re det.� (D. Volkogonov, Trotsky, side 243.)
Lenins skridt med at afbryde forbindelserne til Stalin er uden fortilf�lde. Hans testamente var et knusende slag. Men budskabet blev aldrig offentliggjort. Lenins Testamente forblev skjult for folket indtil Krustjov citerede det p� den hemmelige del af SUKP�s 20. kongres. F�r dette var det blevet udgivet af trotskister i vesten, men ford�mt som falskneri af stalinisterne. De var grove og illoyale over for Lenins sidste �nske.
Efter Lenins d�d
S� l�nge Lenin var i live, var Stalins klike n�dt til at g� forsigtigt frem. Minderne om oktoberrevolutionen var stadig for friske, og Lenins personlige autoritet for stor. Men da Lenin var ude af billedet, begyndte de at man�vrere for at erobre kontrollen med partiet. Stalin, der frygtede Lenin, fik n�ring til sine ambitioner af Lenins d�d. Efter Lenins d�d gik en kaste af privilegerede embedsfolk efter magten i Sovjetunionen. I partiet var de repr�senteret ved den bureaukratiske fraktion, der dannede sig omkring Stalin.
Et hemmeligt triumvirat blev dannet af Zinoviev, Kamenev og Stalin med det m�l at isolere Trotskij. I sit testamente refererede Lenin ikke blot til Trotskij som det dygtigste medlem af centralkomit�en, men sagde ogs�, at hans ikke-bolsjevikiske fortid �ikke b�r bruges mod ham personligt�. Alligevel ignorerede triumviratet Lenins r�d og igangsatte en bidende kampagne imod Trotskij og opfandt myten om �trotskisme�. Som del af dette skabte de en Lenin-kult. Stik imod Krupskayas �nsker blev hans lig balsameret og placeret til offentligt skue i mausoleet p� den R�de Plads. Senere sagde Krupskaya: �Hele sit liv var Vladimir Ilyich imod ikoner, og nu har de forvandlet ham til et ikon.�
En fatal rolle i dette blev spillet af Zinoviev og Kamenev, der, motiveret af ambitioner og jalousi, startede en sm�dekampagne mod Trotskij. Da Lenin i sit testamente beskrev Trotskij som det mest kompetente medlem af centralkomiteen, forn�rmede det is�r Zinoviev, der opfattede sig selv som Lenins naturlige efterf�lger. Naturligvis kan ting som personligt fjendskab, jalousi og rivaliseren aldrig bestemme udfaldet af brede historiske processer. De falder snarere ind under kategorien historiske tilf�ldigheder. Men som Hegel forklarede grundigt, udtrykker n�dvendigheden sig gennem tilf�ldigheder. Ved at opf�re sig som de gjorde, tjente Kamenev og Zinoviev utvivlsomt Stalins sag, og de accelererede den bureaukratiske degenereringsproces.
Lenin stolede ikke p� Kamenev og Zinoviev, og han advarede i sit testamente om, at deres opf�rsel under oktoberrevolutionen ikke var en tilf�ldighed. Igen viste hans bed�mmelse sig at v�re korrekt. Stalin brugte dem til at miskreditere Trotskij, og vendte sig efterf�lgende imod dem. Mere korrekt: de vendte sig imod Stalin, da de inds�, hvor han f�rte Sovjetunionen hen. I en tid samarbejdede de med Trotskij i Venstreoppositionen. Og s�, typisk, da tingene blev vanskelige, kapitulerede de til Stalin.
Stalins tale ved Lenins begravelse var et typisk eksempel p� hans hykleri. Han var lettet over, at Lenin var d�d, da han var klar over, at Lenin ville have ham fjernet. Alligevel gav han en begravelsestale, der mindede om byzantinsk tilbedelse. Det var sikrere at smigre Lenin, da han var d�d � nogle gange er d�de mennesker mere brugbare end de levende. Affattet i et sprogbrug fra den ortodokse kirkes liturgi, som Stalin havde l�rt p� seminariet, mindede det mere om en religi�s besv�rgelse end en marxistisk tale. Dette var ikke en tilf�ldighed, for mens han opbyggede en religi�s Lenin-kult, tr�dte Stalin de mest element�re leninistiske principper under fod. Under �Leninismens� banner etablerede han en ny stalinistisk trosbekendelse, den fuldst�ndige mods�tning til bolsjevikpartiets ideer.
Der er naturligvis intet nyt i dette. Enhver magtranende kaste i historien har altid v�ret tvunget til at skjule sin revisionisme under d�kke af �ortodoksi�. De revolution�re kommunistiske ideer hos de tidlige kristne blev drejet til et forsvar for privilegier og verdslig rigdom, da de blev overtaget af staten under Konstantin. Kirken havde vendt sig til sin mods�tning, og den blev en kirke for de rige og privilegerede, men var ikke desto mindre n�dt til i ord at tale om en fattig j�disk t�mrers opr�rske s�n fra Galil�a. P� samme m�de fortsatte Napoleon Bonaparte med at tale republikkens sprog om Frihed, Lighed og Broderskab, samtidig med at han nedtr�dte den franske revolutions traditioner og satte kejserkronen p� sit hoved.
Den forenede opposition
Stalinismen begyndte som mere end en ide, som en s�rlig reaktion�r stemning blandt embedsfolkene. Kampagne mod �trotskisme� var i sin kerne en afspejling af en sm�borgerlig reaktion efter oktoberrevolutionen. De forskellige kaster af sovjetiske embedsfolk var tr�tte af revolutionens stormfuldhed, som de forbandt med ideen om �permanent revolution�, selv om den virkelige betydning af dette var en lukket bog for dem.
I en man�vre for at udvande partiet med r� elementer og feje den leninistiske fortrop til side, organiserede Stalin den s�kaldte Lenin-udskrivning. D�rene blev �bnet p� vid gab, og nye rekrutter i massevis fik lov at melde sig ind og stemme til kongressen i modstrid med partiets regler, der sagde, at de kun havde status af kandidatmedlemmer.
Maria Joffe husker: �Partiets porte, der havde v�ret vogtet strengt for ikke at lukke nogle ind, der ikke var v�rdige, blev sm�kket op p� vid gab: arbejdsm�nd, kontorarbejdere, embedsm�nd og bureaukrater gik ind i massevis, lokket af l�fter om frit spillerum. Alt de beh�vede var at v�re �diciplinerede� og ��rv�gne�. Den dybt bevidste politiske betydning af �Lenin-udskrivningen� var hovedsageligt at udvande de revolution�re frontr�kker � med menneskeligt r�materiale, der hverken var h�rdet i kamp, erfarent eller selvst�ndigt t�nkende, men bestemt besad den oldgamle og nu meget opdyrkede russiske vane for at frygte autoriteterne og blindt adlyde dem.� (Maria Joffe, One Long Night, side 71-2.)
Ved udgangen af 1927 havde over 60 procent af sekret�rerne i de vigtigste particeller meldt sig ind efter 1921 � alts� efter borgerkrigens afslutning. I perioden med revolution og borgerkrig b�d partimedlemskab ikke p� nogle fordele og indebar kun risici og ofre. Men efter 1921 havde dette �ndret sig. Partiet havde magten og tiltrak alle mulige slags karrieremager-elementer. De skyldte deres egne forfremmelser til Stalin, og han kunne stole p� deres st�tte imod partiets venstrefl�j.
I august 1922 var antallet af fuldtidsansatte partifunktion�rer 15.325. Ved den 14. kongres i 1925 var tallet omkring 20.000. Disse funktion�rer fik op til 50 procent h�jere l�n end det, der var bestemt for tilsvarende regeringsansatte, og, vigtigere endnu, n�d de privilegier, som arbejderne ikke havde adgang til. De havde derfor materielle interesser at forsvare.
Imidlertid m�tte den arbejderfjendske og antisocialistiske politik skjules i �socialistiske� taleformer. Dette blev tilf�rt af den antimarxistiske �teori� om socialisme i �t land. Men da Stalin fremf�rte denne reaktion�re parole, der gik imod hvert eneste af leninismens principper, var det for meget for Kamenev og Zinoviev. De br�d med ham. De fors�gte da at forsvare leninismens og oktoberrevolutionens ideer, om end p� en halvhjertet og vaklende facon.
Kamenev og Zinoviev gik til sidst sammen med Trotskij for at danne den Forenede Venstreopposition, der blandt mange prominente gamle bolsjevikker omfattede Lenins enke Krupskaya. Hun sagde til et m�de for Venstreoppositionen i 1926, at �hvis Vladimir Ilyich var i live i dag, ville han sidde i et af Stalins f�ngsler�. Dette var en indikator p�, hvor langt tingene havde udviklet sig. Senere, da Kamenev og Zinoviev kapitulerede og blev myrdet af Stalin, blev Krupskaya gjort tavs af Stalins trusler og afpresning. Han advarede hende om, at hvis hun kom ham p� tv�rs igen, kunne han altid finde en anden �Lenins enke�.
Stalin drejede nu til h�jre og slog sig sammen med Bukharin, der stod i spidsen for den del af partiet, der talte for indr�mmelser til de rige b�nder (kulakkerne). Han fremf�rte parolen rettet mod b�nderne: �Berig jer selv, udvikl jeres g�rde og frygt ikke, at I vil blive underlagt restriktioner.�
Eksklusion af oppositionen
Oppositionen forsvarede principperne fra leninismen og oktoberrevolutionen. Den advarede imod den katastrofale politik med at g� p� kompromis med de rige b�nder, og talte for at beskatte kulakkerne og for industrialisering, derunder fem�rsplaner, forbundet med midler til at genoprette arbejderdemokratiet, imod bureaukratisme og for proletarisk internationalisme.
Men kampen var ulige. Stalin mobiliserede apparatets fulde v�gt for at knuse oppositionen. Oppositionsfolk blev fyret fra deres job, smidt ud af partiet, retsforfulgt og arresteret. Stalin brugt hooligans for at smadre oppositionens m�der. Alt dette var komplet fremmed for bolsjevikpartiets rene traditioner.
Den h�jredrejede zig-zag kurs i Rusland blev fulgt af en h�jredrejet zig-zag kurs internationalt. Stalin og Bukharins politik var �del�ggende for den Kommunistiske Internationale. De f�rte til det ene nederlag efter det andet � i Estland, Bulgarien, Storbritannien, og v�rst af alt i Kina.
Stalin, den sn�versynede �praktiker� fors�gte at basere sig p� h�jrefl�jen internationalt, ligesom han havde fors�gt at basere sig p� kulakkerne i Rusland. Da han ikke havde nogen tillid til arbejderklassen eller den Kommunistiske Internationale, s�gte han aftaler og alliancer med de h�jreorienterede fagforeningsledere i Storbritannien og med Chiang Kai Shek i Kina. Chiang blev endda medlem af den internationale eksekutivkomit� i Komintern, kun med �n stemme imod � Leon Trotskijs.
Hvert nyt nederlag til den internationale revolution gjorde de sovjetiske arbejderes afmagt og desillusioner dybere og styrkede bureaukraternes tillid.
Til sidst, i 1927, stemte den 15. partikongres for at ekskludere Oppositionen. Der var fyldt med Stalins tilh�ngere, s� resultatet kunne siges p� forh�nd. Trotskij og de andre talere fra Oppositionen blev hujet ad og afbrudt af stalinisterne � en h�jr�stet afsked med de strengt demokratiske traditioner i Lenins parti.
Bureaukratiet sejrede ikke p� grund af Oppositionens fejltagelser eller p� grund af Stalins fremsyn, men p� grund af, at arbejderklassen var udmattet efter de lange �r med krig, revolution og borgerkrig. De var skuffede og havde mistet modet.
De sovjetiske funktion�rer l�ngtes efter fred og orden, s� de hurtigt kunne komme videre med deres administrative opgaver. De forstod ikke den bolsjevikiske internationalisme og mistroede den. De var fjendtligt indstillede over for sovjetdemokratiet, der tillod arbejderne at �blande sig� i deres planer og den m�de, deres afdelinger fungerede p�.
�En politisk kamp er i sit v�sen en kamp mellem interesser og kr�fter,� skrev Trotskij, �ikke mellem argumenter. Kvaliteten af en ledelse er selvf�lgelig langt fra ligegyldig for udfaldet af konflikten, men det er ikke den eneste faktor, og i den sidste ende er den ikke afg�rende. Hver af de k�mpende lejre kr�ver desuden ledere i dens eget billede.� (Revolutionen Forr�dt, side 86-7, engelsk udgave.)
Argumentet om at Stalin vandt, fordi han var dygtigere og mere skarpsindig end Trotskij er aldeles forkert. Kampen blev afgjort af styrkeforholdet mellem klasserne, der p� dette tidspunkt var ugunstigt for den proletariske avantgarde. De k�mpende kr�fters personligheder var et aldeles sekund�rt anliggende. Det, der skete, var bureaukratiets triumf over den sovjetiske arbejderklasse og dens fortrop. I Stalins person fandt bureaukratiet en leder i sit eget billede.
|
| Tegn Abonnement |
|
|
|
Tegn et abonnement p� Socialistisk Standpunkt. Du modtager i s� fald 6 aviser �rligt med posten.
Pris: 120 kr.
G� til butikken |
|
| Nr. 10 - Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og den tyske revolution |
|
|
|
Pjece om den tyske revolution og hvilke erfaringer man som marxist i dag kan drage af nederlaget og sejrene.
Pris: 20 kr.
G� til butikken |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Kampagner |
For et st�rkt og demokratisk SUF!
L�slad Ad�n Mej�a
Venezuela
|
|
|
